Omtales også som 'den traditionelle metode'

Når man har det helt rigtige blend tilføres sukker og ekstra gær, og herefter bliver vinen flasket og forseglet med en kapsel. Den ekstra sukkertilførsel hæver alkoholprocenten med yderligere 1-1,5 %, og gæren igangsætter endnu en fermentering. Under andengæringen udvikles CO2, som grundet forseglingen af flasken ikke kan slippe fri og derfor bliver til bobler i vinen, samtidig med at der skabes et tryk i flasken. Det er dette tryk der gør, at champagne kan ’poppe’, og det er også trykket der skaber behov for at proppen til allersidst skal forsegles med ståltråd, så man sikrer at den ikke springer op af sig selv. Men altså, for at opsummere dette stadie, så er det altså her under andengæringen at Champagnen bliver til mousserende vin.

Efter fermenteringsprocessen er overstået vil de døde gærceller falde til bunds i flasken, og hernæst kommer næste vigtige proces i champagnefremstillingen, nemlig lagringen på flasken. De døde gærceller kaldes på dansk for bærmen, og lagringstiden på bærmen tilfører rigtig meget smag og fylde til vinen. Flaskelagringen på bærmen vil for Champagnen være minimum 12 måneder (efter regulativerne i appellationen), mens den for mange andre typer mousserende vine, der er lavet efter champagnemetoden, blot er krav om 3 måneders flaskelagring. For vintagechampagner er der krav om længere flaskelagring, og generelt må man forstå at denne periode er utrolig vigtig for at udvikle og modne champagnen til den har den helt rigtige smagsprofil.

Ekstern henvisning